onsdag den 24. februar 2010

Maden til californisk smagning

Som the great melting pot vil jeg mene, at det er muligt at slippe afsted med at servere stort set alt, og insistere, at det er amerikansk. Det gælder også nedenstående opskrifter, der er all american...

Starter – bagels med lomo, chorizo, artiskokcreme og semidried tomater

Forret – corn soup, garlicky baked chicken, salat
Fra bogen The 150 Best American Recipes

Corn soup:
500 g majs
125 ml vand
2 spsk smør
½ liter kyllingefond
¼ tsk salt
1 chili – charred, peeled, and seeded
3 spsk crumbled queso fresco (ricotta eller creme fraiche i stedet)

Tø majs op og blend dem med vandet til en glat pure
Smelt smørret, tilsæt majspure og lad det koge i fem minutter under omrøring
Tilsæt fond og lad det simre 15 minutter – pas på det ikke brænder på
Server med ost og chili på toppen

Garlicky baked chicken:
8 spsk smør
4 fed hvidløg, hakket
6 skiver daggammelt, fast hvidt brød
½ tsk friskkværnet peber
250 g parmesanost (vel rigeligt, brug 100 i stedet)
4 stk kyllingebryst – halveret

Varm ovnen til 180 grader
Smelt smørret sammen med hvidløg
Bland i en skål brødkrummer, salt, peber og ost
Dyp kyllingestykkerne i smørret og vend dem i brødblandingen
Placer kyllingerne i et fad, og hæld evt. resterende smør ud over dem
Bag i 40 min

Hovedret – burgere med grøn salsa
Fra www.gastro.dk

1200 g hakket oksekød
1 hvidløgsfed
1 spsk. paprika
1 rosmarinkvist
2 æg
Salt

Kødet røres til en 
fars med det pillede, hakkede hvidløgsfed, paprika, hakketrosmarin, æg og salt. Form 12 bøffer af farsen, og sæt dem på køl til nattens sult melder sig, så er de lige til at smide på panden. Skal stege et par minutter på hver side. Husk salt og peber under stegningen. Ved servering flækkes og ristes hjemmebagte sandwichboller. Smør derpå bollerne med en grøn salsa, og læg bøfferne på og klap sandwichen sammen. Skal de være mere snaskede, kan bollerne smøres med mayonnaise, før salsaen kommes på.

Sandwichboller:
3 dl vand – lunt
50 g gær
100 g fuldkornshvedemel
500 g hvedemel
½ dl olie
1 æg
3 spsk. sukker
1 tsk. salt
Æg til pensling

Opløs gæren i det lunede vand. Tilsæt de øvrige ingredienser. Dejen æltes glat. Form 12 
boller af den. Tryk dem flade, prik dem med en gaffel, og lad dem hæve tildækket og lunt til dobbeltstørrelse i ca. 40 minutter. Pensl med æg. Bag dem i ovnen i 10 minutter ved 225 grader.

Grøn salsa:
12 store skiver chorizo
2 grønne pebere
1 løg
1 hvidløgsfed
Rosmarin
tomater
Olivenolie
Salt

Skær pølsen i tern og de grønne peberfrugter i 
ringe. Pil og hak løg og hvidløgsfed sammen med rosmarin. Rist alt i olie på en pande. Hak tomaterne, og kom også dem på panden. Varm salsaen igennem

Dessert – tiramisu med US touch
Et par kopper kold, stærk kaffe (ca. dobbelt op på bønner)
En god sjat whisky eller cognac (Jim Beam)
4 æggeblommer
3 æggehvider
50-75 gr. sukker (efter smag)
1 bæger mascarpone (250 gr.)
¼ l. piskefløde
1-2 pakker savoiardi (ladyfingers) - IRMAs italienske er bedst.

Æggeblommerne piskes med sukkeret til det er helt opløst. Herefter blandes mascarponen i. Fløden piskes til flødeskum og vendes ligeledes i blandingen. I en anden skål piskes æggehviderne stive og vendes herefter forsigtigt i blandingen.
Kaffe og whisky/cognac hældes i en skål hvori sovoiardi dyppes. Dette skal ske meget hurtigt, da kagerne eller opløses og desserten dermed bliver for våd.
Kom et lag savoiardi i en skål, herpå mascarponeblandingen, igen savoiardi, mascarponeblanding etc. Slut med mascarponeblanding.
Kom kakao og/eller revet chokolade på toppen og stil den på køl – gerne i mindst 6 timer. Kan med stor fordel laves en dag i forvejen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar