mandag den 1. marts 2010

Et par betragtninger om smagningen den 27/2

Generelt vil jeg betegne vinene som veltillavede, men anonyme. Dette afspejles jo også i vores smagenoter - det var ualmindeligt svært at sætte ord på vinenes karakter og der var ikke mange nuancer i smagen. Sådan er det ofte - efter min mening - med oversøisk vin. Det varme klima kombineret med den stil man gerne vil frembringe gør, at smagen bliver lidt for endimensionel. Når det er sagt, må det dog tilføjes, at Director's Cut var en helt anden vin. Mange lag i smagen gjorden den langt mere interessant end de øvrge vine, så det er jo ikke fordi de ikke kan. Vores smagenoter er også langt mere omfattende for den vin, og den var klart aftenens vinder. Merprisen ift. de andre vine er beskeden ift. hvor meget mere vin man får for pengene.

/Søren